Hvad styres via Almenlejeloven
Hvor Almenboligloven eller Lov om almene boliger, er grundpillen i lovgivningen på området, beskæftiger Almenlejeloven sig med forholdet mellem boligorganisationen og den enkelte lejer. Det handler altså om lejernes individuelle forhold, og ikke om forholdet mellem afdelingen og boligorganisationen.
Det centrale omdrejningspunkt er nok i de fleste tilfælde selve lejekontrakten og det som naturligt er beskrevet i den:
lejerens rettigheder og pligter
huslejens opkrævning
vedligeholdelse
råderet
misligholdelse
opsigelse og ophævelse
fraflytning
beboerindskud
tvister mellem lejer og boligorganisation
Så er man i tvivl om, eksempelvis hvad der skal ske i forbindelse med en indflytning eller en udflytning, beskriver Almenlejeloven hvorledes begge parter har at forholde sig.
En af de vigtige ting ved denne, og lignende typer lovgivning på området er at boligorganisationen ikke kan stille en lejer dårligere end loven foreskriver. Skulle man alligevel forsøge at gradbøje lovgivningen, eksempelvis ved at undlade at varsle huslejestigninger med for kort varsel – gælder stigningen først fra det tidspunkt hvor stigningen, hvis den havde været korrekt varslet, ville gælde.
Hvem gælder Almenlejeloven for
Loven gælder specifikt for almene boliger, som kan defineres som en række forskellige boligtyper:
Almene boliger, der tilhører en almen boligorganisation.
Almene ældreboliger, der tilhører en kommune eller en region.
Almene ældreboliger, der tilhører en selvejende institution.
Ustøttede almene plejeboliger, jf. § 143 i i lov om almene boliger m.v.
Almene ungdomsboliger, der tilhører en selvejende institution.
Almene boliger til særlig udsatte grupper, der er etableret efter kapitel 10 a i lov om almene boliger m.v.
Listen er kun vejledende og ikke nødvendigvis komplet
Almenlejeloven benyttes kun i forbindelse med udlejning af almene boliger, og aldrig i en privat udlejningsvirksomhed.