Om almen-bolig.dk

Hvad er almen-bolig.dk for en side?

Siden er en simpel blog, som indeholder to overordnede punkter: Et leksikon, som over tid gerne skal omfatte alle mulige begreber, man som beboer eller afdelingsbestyrelse kan støde på, når man navigerer i den verden, som de almene boligforeninger udfolder sig i.

Almen-bolig-leksikon

Det kan være ualmindeligt svært at finde svar på ting, og ofte er man henvist til et svar, som i et vist omfang er AI-genereret. Disse svar er langt fra altid korrekte. Det er også muligt at det ikke er et objektivt svar man falder over. I forhold til leksikon-delen forsøger jeg derfor at være så objektiv som muligt.

Tanken er derfor, at leksikonindhold om almene boliger på dette domæne skal være 100 % korrekt og grundlæggende altid skrevet af en person – admin.Svarene skal også helst, hvor det er muligt, være så fyldestgørende som muligt, og skrevet på en måde så de er mest muligt fri for fortolkninger. Det vil ikke altid være muligt, men det vil blive forsøgt. Der er ikke noget værre end at have brugt tid på at finde et svar, som så enten er forkert, subjektivt, eller overhovedet ikke dækkende.

Hermed ikke være sagt, at AI ikke kan være til hjælp omkring tegnsætning og formulering, men de faktuelle forhold, som beskrives, skal være trykprøvet via flere forskellige kilder.

Beboeres og afdelingers stemme

Så svaret på hvad Almen-bolig.dk er for en side, er todelt: Ud over det at finde svar på konkrete spørgsmål i forbindelse med almene boliger og beboerdemokrati, er det også tanken, at siden skal være beboeres og afdelingers ”stemme”. Her skal man kunne dele historier om, hvorledes tingene fungerer i ens egen boligforening – både de gode, de onde og de virkeligt grusomme.

Det er admins opfattelse, at det kan være svært at finde et vindue til en verden, hvor man kan drøfte sine boligforhold med ligesindede; hvor de fora, man bevæger sig i, er administreret af de rigtige personer.

Her vil der derfor være mulighed for at tale frit – dog med det forbehold, at kommentatorer, kommentarer og indlæg generelt skal godkendes af admin.

Scroll to Top