“Med lov skal land bygges” er en sætning som de fleste af os har hørt før. Således også på det almene boligområde. Her handler det om “Lov om almene boliger m.v”, eller bare “Almenboligloven”.
Hvor stammer loven fra?
Den første lov af denne type kom i 1887, blev taget op igen i forbindelse med Kanslergadeforliget i 1933, for så at blive til “Lov om boligbyggeri” i 1958 (lov nr. 356 af 27. december 1958)
Almenboligloven blev vedtaget i 1996 – nu hed det ikke længere “almennyttige boliger” men bare “almene boliger”.
Hvad indeholder Almenboligloven og hvad indeholder den ikke?
Loven beskriver hvorledes boligorganisationen / boligorganisationerne reguleres – bl.a. omkring byggeri, finansiering, Tilsynsmyndigheden, og ikke mindst beboerdemokratiet.
Fra den aktuelle udgave, kan nævnes følgende, blandt rigtig meget andet. Det skal bemærkes at disse punkter ikke er nye, men yderst interessante i forhold de grundlæggende principper for hele boligorganisationen, beboere, afdelinger og bestyrelser og boligorganisationens ledelse:
§ 5 b. Almene boligorganisationer har som formål at stille passende boliger til rådighed for alle med behov herfor til
en rimelig husleje samt at give beboerne indflydelse på egne boforhold.
§ 6 e. Boligorganisationens ledelse skal udvise god ledelsesskik og arbejde for at fremme et velfungerende beboerdemokrati.
Hvor reguleres beboernes forhold?
Almenboligloven handler ikke om den enkelte beboers forhold. Disse reguleres via Almenlejeloven