Afdelingsmødets beslutning i 2025
På afdelingsmødet i 2025 blev der truffet beslutninger om vedligeholdelse og anvendelse af PPV-midler for regnskabsåret 2025–2026 i afdelingen. Beslutningerne skulle danne grundlag for en planlagt opgradering af lejlighederne i afdelingen, efterhånden som disse blev ledige.
Der var ikke tale om en totalrenovering, men om en opgradering og vedligeholdelse inden for de økonomiske rammer, der allerede var afsat. Det skal bemærkes, at vi havde allokeret flere midler til arbejderne, end boligforeningen havde gjort i sit forslag til PPV.
Blandt arbejderne kan nævnes gulve, indvendige døre, karme, gerigter og radiatorer i stue og soveværelse. Desuden skulle tapeterne fjernes, og nye sættes op.
Sidst, men ikke mindst, er bygningerne fra 1944 og indeholder kun ler som isolering i etageadskillelserne. Derfor skulle vi have en vurdering af omkostningerne ved mulig isolering, når gulvene først var taget op.
Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
Boligforeningens alternative budgetforslag
Boligforeningen havde varslet, at den ønskede at fremlægge sit eget forslag til budget – med en lavere huslejestigning end i bestyrelsens forslag.
Boligforeningens PPV og budget blev imidlertid udsendt for sent. Afdelingens formand havde advaret om, at boligforeningen selv skulle stå for uddelingen af forslag, som efter vores opfattelse alene havde til formål at så splid ved at fremhæve en lavere huslejestigning.
Det forhindrede ikke organisationsbestyrelsens formand i at hævde, at det var afdelingsformanden, der havde forhindret punktet i at komme med på mødet.
Det var faktisk sat på den udsendte dagsorden, da vi ikke kunne vide, at boligforeningen ville fremsende sit forslag for sent. Vi afklarede med BL, at boligforeningen ikke havde overholdt fristerne, og at punktet derfor måtte udgå. Det blev således fjernet under afdelingsmødets gennemgang af dagsordenen.
Det var blot én af fem usande historier, man kunne også kalde dem løgnehistorier, som blev fremført på afdelingsmødet.
Fra afdelingsmøde til manglende fremdrift
Efter afdelingsmødet i maj 2025 modtog afdelingsbestyrelsen ingen samlet tidsplan eller beskrivelse af processen. Der var på det tidspunkt heller ingen fraflytninger, så det var ikke kritisk.
Heller ikke efter markvandringen i november 2025 kom der en skriftlig status eller en tydelig plan for det videre arbejde.
I starten af februar 2026 opdagede vi tilfældigvis, at en lejlighed var sat til udlejning efter en istandsættelsesperiode på 14 dage. I vores boligforening får bestyrelserne ikke besked, når en bolig opsiges eller genudlejes.
Bestyrelsen måtte derfor selv tage initiativ til at få afklaret, hvordan de beslutninger, der var truffet på afdelingsmødet, skulle føres ud i livet.
Den 4. februar 2026 sendte vi en mail til boligforeningen, hvor vi gjorde opmærksom på, at vi havde set, at lejligheden var sat til udlejning efter kun 14 dage. Det harmonerede dårligt med den mængde opgaver, der ventede ifølge PPV’en.
Vi bad derfor om en plan for arbejdets udførelse og en bekræftelse på, at mailen var modtaget.
Som sædvanligt modtog vi intet svar. Genudlejningsdatoen blev imidlertid rykket fire uger, så boligforeningen må have læst mailen.
Henvendelsen i april 2026 og arbejdet, der blev igangsat
Efter påske 2026, den 8. april, sendte bestyrelsen endnu en mail til boligforeningen. Lejligheden skulle fraflyttes den 15. april, og mailen indeholdt en plan over det arbejde, som vi og afdelingsmødet ønskede udført.
Vi anmodede om, at der ikke blev iværksat arbejder uden forudgående afklaring. Samtidig bad vi om relevante tilbud, så der kunne skabes et ordentligt grundlag for at vurdere både løsninger og økonomi.
Denne gang bad vi ikke blot om en bekræftelse. Vi forlangte den. Der kom ikke svar på henvendelsen!
Kort efter den 15. april kontaktede formanden en synsperson og konstaterede, at han (formanden) faktisk havde en nøgle til lejligheden. Det var derfor ikke nødvendigt at lave en aftale om bestyrelsens besigtigelse, hvilket ellers var formålet med henvendelsen.
Under samtalen blev synspersonen spurgt, hvad man skulle i gang med. Svaret var, at der skulle males og slibes gulve samt udføres et par andre småting. Altså intet, der relaterede sig til de arbejder, som var vedtaget på afdelingsmødet.
Det står hen i det uvisse, om synspersonen ikke var blevet orienteret. Formanden gjorde dog personen opmærksom på, at der ikke skulle iværksættes arbejder, før den konkrete udførelse af vægge, gulve m.m. var valgt af afdelingsbestyrelsen.
To dage senere begyndte en maler at male, og et komfur blev udskiftet, selv om det kun skulle udskiftes, når det gamle opgav livet.
Tilbuddene og beslutningerne om økonomien
Efterfølgende kom der lidt liv i dialogen, og boligforeningen bekræftede, at den ville holde afdelingen skadesløs for henholdsvis komfuret og det unødvendige malerarbejde.
Men boligforeningen ønskede ikke at indhente tilbud med henvisning til, at der var tale om en »mindre opgave«, som uden videre kunne tildeles en fast samarbejdspartner.
Det fandt afdelingsbestyrelsen utilstrækkeligt. Når der anvendes fælles midler, bør bestyrelsen have mulighed for at vurdere de foreslåede løsninger på et konkret og gennemskueligt grundlag.
Der var ligeledes tale om den første af 16 lejligheder, som over tid skulle opgraderes. Vi fandt det derfor vigtigt, at vi af hensyn til fremtidige budgetter og PPV’er kunne få en idé om, hvad prisen for arbejderne ville være i 2026.
Vi havde spurgt til et fyrretræsgulv, ud fra en formodning om, at hårdere gulvtyper ville være for dyre, og at de nuværende, upraktiske gulve trods alt havde ligget siden 1944.
Imidlertid foreslog en anonym medarbejder – boligforeningen underskriver sig ikke, når den skriver til os – en alternativ gulvtype, som viste sig kun at være nogle få tusinde kroner dyrere.
Egentlig kan vi ikke tage anonyme henvendelser alvorligt, men lidt research hos uvildige eksterne parter fastslog, at alternativet, som er et noget hårdere gulv, kunne være en rigtig god idé.
Der blev desuden fremsendt anbefalinger fra en anonym medarbejder hos boligforeningen om, hvilke samarbejdspartnere der burde vælges. Bestyrelsen valgte ikke at lægge disse anbefalinger til grund for sin vurdering.
Da tilbuddene endelig forelå, blev bestyrelsen bedt om at tage stilling inden for tre døgn. Det oplevede vi som et unødigt pres i en sag, hvor både økonomi, materialevalg og gennemførelse skulle vurderes ordentligt.
For bestyrelsen handlede det ikke om at gøre processen vanskeligere, men om at sikre et forsvarligt beslutningsgrundlag for anvendelsen af afdelingens midler.
Gulvet – og spørgsmål, der aldrig blev besvaret
Efterfølgende blev der valgt leverandører og materialer. I den forbindelse gjorde bestyrelsen endnu en gang opmærksom på, at både strøer og isolering skulle undersøges, når gulvet blev taget op.
Det oprindelige ønske var at fordoble antallet af strøer. Det viste sig imidlertid, at der var tale om bjælker, hvilket ville gøre en ændring væsentligt dyrere, da disse spænder på tværs af bygningen.
Den tekniske chef skrev derefter til os, at det valgte gulv ikke var kraftigt nok til at kunne lægges, uden at bjælkerne blev forstærket. Han foreslog derfor et kraftigere fyrretræsgulv, som ikke ville kræve forstærkning af bjælkerne.
Vi fastholdt ønsket om det valgte hårdere gulv. Den tekniske chef foreslog derfor mellembjælker som en mulig løsning. Bestyrelsen bad på den baggrund om priser på både mellembjælker og forstærkning af de eksisterende bjælker.
Vi skrev blandt andet følgende i den efterfølgende mail:
Jeg har frygteligt svært ved at forstå, hvorfor I ikke forholder jer til, hvad I bliver bedt om. Vi har tre-fire gange gjort opmærksom på, at der skulle ses på bjælkerne, og at vi har behov for at vide, hvad det koster.
I stedet kommer der nu et alternativ til det, vi har bedt om. I har haft næsten et år til at forholde jer til opgaven, og i stedet for at levere de svar, vi beder om, forsøger I at få hurtige svar, uden at vi har alternativer at tage stilling til.
Det er fuldt ud acceptabelt, at I mener, det kan blive meget dyrt at fordoble antallet af bjælker. Men I nævner ingen konkrete priser.
Så jeg skal på bestyrelsens vegne bede om en pris på montering af mellembjælker. Vi er ikke ude i, at prisen skal være 100 % præcis. Et spænd på +/- 10 % er acceptabelt, men det bør en professionel håndværker også kunne levere uden de store beregninger.
Så helt formelt: Gider I forholde jer til det, vi spørger om, i stedet for hele tiden at forsøge at presse os ind i andre løsninger? Det er ikke altid, at billigt er bedst. Det kommer an på en sammenligning.
I har i øvrigt ikke nævnt isolering, så vidt jeg kan se.
I stedet for at modtage de efterspurgte priser fik vi en mail fra boligforeningen med følgende indhold:
Vi har følt os nødsaget til at bremse dialogen mellem medarbejderne og jeres afdelingsbestyrelse/formanden op og fortsætte arbejdet uden jeres deltagelse.
Vi kan ikke acceptere tonen i jeres/formandens henvendelser, som vi oplever som nedladende, hånlige og kommanderende.
En tone, som har været kendetegnende for jeres/formandens kontakt med resten af boligforeningen igennem lang tid.
Det er meget vigtigt for administration og organisationsbestyrelse, at det psykiske arbejdsmiljø i boligforeningen er sundt.
Derfor har vi valgt at bremse samarbejdet op mellem jer/formanden og vores medarbejdere – ikke for at forhindre beboerdemokratiets virke.
Vi løser naturligvis opgaven med lejligheden i overensstemmelse med gældende lovgivning, beslutningen på afdelingsmødet og efter fornuftige håndværksmæssige traditioner. Vi har ingen grund til andet og gør vores bedste.
Vi mener, at I som bestyrelse, og i særdeleshed formanden, har misforstået jeres rolle som rådgivende funktion i forhold til synsfolk og driftschefen i boligforeningen.
Desuden mener vi, at I har misforstået jeres rolle i forhold til udarbejdelse af alternative PPV-planer og afdelingsbudgetter.
Vi anerkender derfor jeres ønske om at inddrage Beboerklagenævnet for at få ovenstående afklaret.
Det var ikke det, vi ønskede. Vi ville gerne indlede en dialog på en respektfuld måde i forhold til det fremtidige samarbejde.
Boligforeningen skrev videre:
Vi mener, at det vil være bedst for beboerne i afdelingen, hvis samarbejdet og bestyrelsens arbejdsform bliver normaliseret og tilpasset resten af boligorganisationen.
Boligforeningens påstande og vores efterfølgende spørgsmål
Efterfølgende har vi bedt om:
- Eksempler på den nedladende, hånende og kommanderende kommunikation.
- Eksempler på påvirkning af det psykiske arbejdsmiljø.
- Eksempler på, hvordan bestyrelsen/formanden har misforstået sin rolle, med udgangspunkt i lovgivningen.
- En forklaring på, hvordan vi kan være »rådgivende« i forhold til PPV-arbejder, som boligforeningen har nægtet at kommunikere med os om – eksempelvis i mailen af 8. april.
Direktøren for boligforeningen nægter at svare på sine egne påstande!
- De »alternative« budgetter og PPV’er handler eksempelvis om, at vi:
- Øger allokeringen til gulve og andre arbejder ved fraflytning.
- Fjerner en ulovlig og livsfarlig algeafrensning fra PPV.
- Fjerner udskiftning af bygningselementer fra PPV, når disse elementer ikke eksisterer i afdelingen.
- Konfronterer boligforeningen, når den opkræver penge for arbejder, som aldrig er udført.
- Gennemregner eksempelvis en udregning af »besparelsen« ved at indføre individuel vandafregning, hvor man havde »glemt« 46.000 kr.
- Gennemgår et »gennemarbejdet forslag til PPV« fra en ledende medarbejder, som var så fyldt med fejl, at man næsten ikke fattede det. Uden efterfølgende bearbejdning ville det have krævet en huslejestigning på ca. 40 %.
- Påpeger i referater fra afdelingsmøder m.m., at direktøren, formanden for organisationsbestyrelsen og flere ledende medarbejdere efter vores opfattelse taler usandt – altså lyver.
Derudover er der en hel masse andre forhold, som gør det nødvendigt at trykprøve alt, der kommer fra boligforeningen, da vi ganske enkelt ikke mener, at man kan stole på oplysningerne uden at kontrollere dem.
Et eksempel kunne være »brandkaptajnen«, som »forlanger« branddøre i kælderen.
Det virker samtidig ufrivilligt komisk, at boligforeningen skriver, at den »gerne vil indlede en dialog på en respektfuld måde«, når den samtidig ignorerer vores henvendelser.
Det er i øvrigt ikke Beboerklagenævnet, men den kommunale tilsynsmyndighed, som efter vores opfattelse er den relevante instans til at håndtere denne type tvist mellem en afdeling og en boligforening. Beboerklagenævnet håndterer tvister mellem den enkelte lejer og boligforeningen.
Hvem har indflydelse på beslutningerne?
Boligforeningen har det praktiske ansvar for planlægning, udbud og udførelse af arbejdet. Det er der ikke uenighed om.
Men det praktiske ansvar ændrer ikke ved, at arbejdet skal tage udgangspunkt i de beslutninger, der er truffet på afdelingsmødet, og at afdelingsbestyrelsen skal inddrages i nødvendigt omfang.
Det er netop her, forløbet har skabt frustration.
Når der mangler en samlet plan, når henvendelser ikke besvares, når der efterspørges priser uden at disse indhentes, og når der samtidig fremsættes nye forslag til løsninger, bliver det vanskeligt for bestyrelsen at varetage sin opgave.
Det giver også anledning til et mere grundlæggende spørgsmål om beboerdemokratiet: Hvilken reel betydning har beslutningerne på et afdelingsmøde, hvis boligforeningen efterfølgende nægter at udføre dem?
Kommunikationen har desuden flere gange fået et personligt præg frem for at være en dialog med den demokratisk valgte bestyrelse som samlet organ. Dette kommer til udtryk i flere af boligforeningens skrivelser.
Boligforeningen forsøger efter vores opfattelse at få formanden til at fremstå som det brådne kar. Derfor har bestyrelsen understreget, at dens henvendelser sker på vegne af bestyrelsen som helhed.
Formanden er udpeget som kontaktperson i kommunikationen, men det er bestyrelsen som samlet organ, der står bag henvendelserne.
Sagen er endnu ikke afsluttet – boligforeningen nægtede at udføre dele af arbejdet
Det, der begyndte som en planlagt opgradering inden for en vedtaget økonomisk ramme, har udviklet sig til et længere forløb præget af manglende koordinering, ubesvarede henvendelser og forsøg på at undgå simple processer som at indhente tilbud.
Det ligner ét langt benspænd – eller en bilulykke i slowmotion. Slutresultatet er ganske enkelt ikke acceptabelt.
På trods af boligforeningens formulering om, at arbejdet skulle udføres »i overensstemmelse med gældende lovgivning, beslutningen på afdelingsmødet og efter fornuftige håndværksmæssige traditioner«, har man ganske enkelt lagt det gulv, som man forsøgte at presse os til at vælge, uden overhovedet at tage hensyn til isoleringen.
Den gevinst, vi havde håbet på i form af mindre støj mellem etagerne og et bedre varmeregnskab, er vi dermed reelt blevet forhindret i at kunne måle efterfølgende.
- Lovgivningsmæssigt: Beslutningen blev lovligt og enstemmigt vedtaget på et afdelingsmøde.
- Økonomisk: Midlerne var allokeret i PPV.
- Håndværksmæssigt: Der er efter vores opfattelse ikke noget fagligt belæg for ikke at vælge det gulv, som afdelingsbestyrelsen havde valgt. Samtidig er dele af gulvet monteret med synlige skruer, hvilket ikke er den korrekte måde at lægge det pågældende gulv på.
For afdelingsbestyrelsen handler sagen ikke blot om et gulv eller en enkelt lejlighed. Den handler også om, hvordan beslutninger truffet af beboerne bliver omsat til praksis, hvordan fælles penge forvaltes, og hvordan samarbejdet mellem boligforeningen og de demokratisk valgte afdelingsbestyrelser skal fungere.
Det bør være muligt at gennemføre en vedtaget opgradering på en måde, hvor ansvar, økonomi og beslutningsgange er tydelige, og hvor dialogen fungerer.
Det er fortsat det, afdelingsbestyrelsen ønsker at opnå.
Boligforeningens håndtering af sagen er derfor blevet anmeldt til den kommunale tilsynsmyndighed. Vi ønsker at få afgjort, om en boligforening på baggrund af ovenstående kan tilsidesætte en afdelings lovligt vedtagne beslutninger.