Lovgivningen på det almene boligområde kan ikke anskues som en enkelt lov der styrer alt. I virkeligheden er lovgivningen et hieraki af flere typer lovgivning som supplerer hinanden. Her er nævnt en del, men kun de vigtigste uddybes særskilt.
En lov kan heller ikke stå alene, loven følges af bekendtgørelser som angiver hvordan der skal eksekveres i praksis. Eftersom det omkringliggende samfund er i konstant forandring, er der ofte behov for nye bekendtgørelser.
Ligeledes udsendes der vejledninger om hvorledes reglerne skal forstås. En vejledning er ikke juridisk bindende, det er en bekendtgørelse derimod.
Hvad er Almenboligloven
Almenboligloven – er grundpillen, grundloven for det almene boligområde. Her reguleres forskellige ting som eks. beboerdemokrati, finansiering, Tilsynsmyndigheden og byggeri. Så loven spænder over mange områder og giver boligministeren hjemmel til at fastlægge detaljerne i lovgivningen i form af bekendtgørelser.
Hvad styrer Almenlejeloven
Almenlejeloven – definerer forholdet mellem lejer og udlejer. Loven gælder kun for almene boliger, almene ældreboliger, almene ungdomsboliger, og et par andre boligtyper inden for det almene område.
Den håndterer lejeforholdets mere praktiske ting, eksempelvis selve lejekontrakten, opsigelse, vedligeholdelse m.m. og anvendes ikke hos private udlejere.
Almenlejeloven definerer forholdet mellem boligorganisationen og den enkelte lejer. Så når Almenboligloven fortæller hvor en almen boligafdeling skal drives, håndteres det juridiske forhold mellem lejer og boligorganisation via reglerne i Almenlejeloven.
Hvad er Driftsbekendtgørelsen
Driftsbekendtgørelsen er en af førnævnte bekendtgørelser som handler om nogle af detaljerne i hvordan en almen boligorganisation skal drives. Den læner sig op af indholdet i Almenboligloven, og beskæftiger sig bl.a. med økonomi, både i boligorganisationen og i afdelingerne, eksempelvis dispositionsfond og arbejdskapital.
Hvad er Støttebekendtgørelsen
Endnu en bekendtgørelse med udgangspunkt i visse dele af Almenboligloven, som regulerer bl.a. kommunernes godkendelser, hvordan støttet byggeri finansieres, og etablering af eks. ungdomsboliger.
Hvad reguleres i Sideaktivitetsbekendtgørelsen
En boligorganisation har til hovedopgave at opføre, udleje, administrere og vedligeholde almene boliger. Opførelse af almene bolig støttes af offentlige midler, og bekendtgørelsen fungerer som en liste over hvad organisationerne må foretage sig.
Almene boligorganisationer skal drives som non-profit foretagender, og det er derfor ikke ligegyldigt hvilke bi-indtægter man har. Derfor er der behov for en “facitliste” omkring lovlige aktiviteter. Det kan eksempelvis handle om udlejning af fælleslokaler, men også om drift af solcelleanlæg og ladestandere.
Boligforholdsloven
Planloven
Byggeloven og bygningsreglementet (BR)
Lov om fremme af energibesparelser
Byfornyelsesloven
Udbudsregler ved byggeri
Forvaltningsret – kommunens tilsyn
Beboerdemokratiet
